Kok – Kreativ ildsjæl – Kreateur
Oplevelser med gastronomi
Søger du inspiration eller hjælp til en madoplevelse, arrangement, kursus, koncept eller lignende, du vil have sat i verden – med gastronomien som omdrejningspunkt? Så er du landet det rette sted.
Intet er uden for skiven. Alt kan lade sig gøre.
Kun fantasien sætter grænser
Koncept- & forretningsudvikling
Jeg tilbyder koncept- og forretningsudvikling til restauranter, caféer, kantiner og større produktionsvirksomheder – i alt, der har maden som omdrejningspunkt. Det kunne eksempelvis omhandle produktudvikling, opskriftsudvikling, strategi, koncept, foodstyling og fotoshoot.
Gastronomi
Gastronomi er mad i den bredeste forstand. For mig handler det om det rustikke, det ærlige, men også det forfinede. Men mest af alt handler det om høj kvalitet forbundet med det, man serverer. De rigtige råvarer, de rette omgivelser – hvor intet er tilfældigt. Det er uanset, om der serveres hotdogs, suppe eller østers, og det gælder alt fra det lille intime selskab til bespisning af flere tusinde festivalgæster.
Food & Travel
Gør noget ekstraordinært for smagsløgene, når I rejser ud i verden. I kan som større selskab få adgang til insider-viden og know-how, hvad gælder madoplevelser fra øverste hylde. Med mig med på holdet kan I være sikre på at styre uden om turistfælder og skuffende madoplevelser – og i stedet opleve de små skjulte, men fantastiske gastronomiske perler rundt omkring i hele verden.
Teambuilding
Det gør noget særligt ved mennesker at være fælles om noget. Særligt køkkenet og det at være fælles om at kreere et måltid kan frembringe alle tænkelige sider og følelser hos os alle. Det er yderst brugbart og effektivt, når man vil optimere et samarbejde, ryste folk sammen, dygtiggøre sig fagligt eller måske endda flytte grænser for, hvad man tror er muligt.
CV & referencer
Jeg er kok. Kreativ ildsjæl og kreateur. Kvalitet og innovation kombineret med et højt fagligt niveau har været mit mantra gennem hele min karriere. Både hvad angår mit eget virke som kok. Men også de virksomheder og restauranter, jeg har samarbejdet med og på.
“Den der hviler på laurbærene har tabt” – Mikael Kopp Christensen.
Spørgsmål?
Har du et spørgsmål? Eller skal vi have en snak om de muligheder, jeg kan tilbyde lige netop din virksomhed?
Terroir Nordic
Søger du råvarer i verdensklasse?